
Danish Dynamite
Er der nogen generation, af det danske landshold, der har sat sit præg på historien, er det 80’ernes landshold. Vi vandt måske EM i 1992, men i 80’erne tryllebandt landsholdet ikke bare Danmark, men hele verden.
Holdet var fyldt med store profiler fra store europæiske klubber, og potentialet var der til at opnå store ting. Af en eller anden årsag, blev det dog aldrig mere end lige ved, med semifinalen ved EM 1984, og katastrofekampen mod Spanien i 1/8 finalerne ved VM 1986.
Og historien om både op- og nedture, fortalt direkte fra spillerne selv.

Cristiano Ronaldo fodboldstøvler
Er der én spiller i disse år, der står for nytænkning, udvikling og branding, er det Cristiano Ronaldo. Derfor er det ikke så underligt, at han er teamet op med Nike, der også sætter sit markante præg på udviklingen af fodboldstøvler i disse år.
Nike introducerede deres Dynamic Fit Collar teknologi, da de lancerede Nike Magista kollektionen, og tog den med over på Mercurial kollektionen, så deres absolutte top stjernespiller, også kunne få gavn af den. En støvle i absolut topklasse til den lynhurtige spiller, der kræver top boldkontrol og fleksibilitet.
Læs endnu mere om Nike Mercurial her.
Lionel Messis fodboldstøvler
Er du stor Messi fan, eller er dine børn eller børnebørn, er Messis fodboldstøvler et sikkert hit. Adidas Adizero Messi, er støvlen skræddersyet til den argentinske troldmand, der kan tørre 40 mand i en offentlig toiletbås.
Adidas har oven i købet lavet en helt ny silo, netop til Messi, så du har muligheden for virkeligt at forsøge og efterligne den levende legende. Støvlen er utroligt let og har maksimalt touch på bolden, så man kan kombinere fart og dribleevner, på den bedst mulige måde.

Mario Balotellis fodboldstøvler
Det kan godt være, det ikke swinger helt for Balotelli på banen i øjeblikket. Men man har aldrig været i tvivl om, at han går meget op i mode – noget ikke helt usædvanligt for en velhavende italiensk fodboldspiller kan man sige.
Derfor har han da naturligvis også sin egen fodboldstøvle – og det er nogle temmeligt fede nogle af slagsen synes jeg.

Kasper Schmeichels målmandshandsker
Kasper Schmeichel har haft et fantastisk år, med oprykning til Premier League med Leicester og erobring af målmandsposten på det danske landshold, på permanent basis ser det ud til.
Schmeichel Jr. benytter sig af det engelske mærke Precision, når det kommer til hans vigtigste værktøj: Handskerne. Her har han fået sin helt egen linje, som uden tvivl vil være en fed gave, til målmænd på alle niveauer.

Manuel Neuer + Iker Casillas’ målmandshandsker
Det er da fedt at kunne sige, at man benytter samme handsker som både Iker Casillas og ikke mindst verdens bedste keeper: Manuel Neuer.
Begge de to store stjerner, benytter sig af Adidas Predator Pro handsken, der generelt er meget populær, blandt de bedste målmænd i verden. Det så man bl.a. under VM, hvor 5 af de 10 bedste keepere ved VM, benytter samme handske. Se hele listen her.

Køb Neuers og Casillas’ handsker her
Africa Cup of Nations fodbold
I januar, skal vi endnu engang se de afrikanske stjerner, trylle på græstæppet til Africa Cup of Nations. Og som vi typisk ser det, ved de her slutrunder, er der også blevet præsenteret en ny bold til lejligheden.
En kulørt sag fra Adidas, med navnet Marhaba der betyder “velkommen”, og er en lækker sag, i øvrigt helt uden syninger.
En perfekt gave, til nevøen eller niecen, eller andre fodboldglade børn, der bruger meget tid på den lokale bane.

Klubsæt til børn
Har du en favoritklub? Og har du selv en trøje fra selv samme klub? Hvorfor skulle dine børn så ikke også har et sæt fra deres egen favoritklub?
En perfekt gave, til den fodboldglade og -gale dreng eller pige, og lige nu har Unisport over sæt fra næsten 40 klubber, bl.a. Barcelona, Real Madrid, Bayern München, Manchester United, Liverpool, Chelsea og Dortmund.

Base Layer til vintertræningen
Klar til den hårde og sure vinteropstart i det nye år? Ellers er her den perfekte julegave til dig selv, eller måske din mand, kone, kæreste eller børn, til de kolde tider i januar og februar.
Med det rette base layer tøj, kan du holde varmen, selv når det er koldest udenfor, så du bedre kan nyde legen med bolden, og fjerne fokus fra kulden.

Køb varmt base layer tøj til vintertræningen her
Verdens 100 bedste fodboldspillere 2014-2015
Carsten Werge og Per Frimann er nok mest kendt fra Champions League sendingerne på TV3+, eller en af de andre Viasat kanaler. De har dog tidligere begået en bog, og nu er de igen aktuelle med endnu en af slagsen.
Denne gang har de samlet en liste over hvad de mener er de 100 bedste spillere netop nu. Altid et interessant diskussionemne og du vil næppe være enig i alle deres valg.

Blod, sved og fodboldtrøjer
Er man en rigtig fan, hvis ikke man har mindst én trøje fra sit favorithold? Nogle vil nok sige nej. Men en ting er, at have en fodboldtrøje, noget andet er at nørde over historien bag en trøje.
Det har Jesper Herholt gjort i mange år, og det er endt med en samling der kan betegnes som Danmarks største. Ikke alene er det fodboldtrøjer, det er trøjer der er brugt af spillerne i kamp.
Den store samling fremviser han i bogen, med spændende fortællinger om bl.a. Marco van Bastens trøje fra EM semifinalen i 1992, og en helt speciel Tottenham trøje.

Europamestrene
Er der nogle der har glemt hvad der skete 26. juni 1992? I hvert fald ikke, hvis man er fodboldgal, dansk og havde en alder der gjorde det muligt at se EM finalen på Nya Ullevi i Göteborg.
Flemming Toft, har skrevet en bog, om de vanvittige dage i juni 1992, hvor ellers ferieramte danske landsholdsspillere, der kun kom med til slutrunden på afbud, begik den måske største sensation i en stor slutrunde nogensinde.
Bogen er rigt illustreret med billeder og historier fra nærmest hele holdet, inkl. trænere og øvrige ledere fra det danske landshold.

Mesterværket
Champions League har efterhånden vokset sig til den største klubturnering på kloden. Siden indførelsen i 1992, er turneringen blot vokset og vokset, til den status den har i dag, hvor den har sin hymne der afspilles før hver kamp, som var det en nationalmelodi.
Fortællingen om Champions League, og dens forløber Mesterholdenes Europa Cup, bringer fodboldekspert, nogle vil sige fodboldprofessor, Niels Christian Frederiksen, til livs med hans bog. Bogen er ikke bare en fortælling, men også fakta for virkelige fodboldnørder og billeder fra hele turneringens historie.

Matchfixeren
Der snakkes mere og mere, om matchfixing i fodbold. Store syndikater fra Asien eller Østeuropa, investerer enorme summer, i at bestikke dommere, spillere og trænere i alverdens lande, for at opnå endnu større afkast på bekostning af fodboldens troværdighed.
Den amerikanske journalist Brett Forrest, har skrevet denne bog, der bevæger sig i true crime-thriller genren, og tager dig med i jagten på bagmændende, blandt både FIFAs top, myndigheder i Asien og fodboldforbund.

Jeg er Zlatan Ibrahimovic
En helt igennem genial personlighed, der på alle måder er med til at løfte fodbolden på godt og ondt. Efterhånden mest på godt, men altid med sin egen personlige optræden der aldrig bliver kedelig.
Lige fra hans opvækst i Malmö ghettoen Rosengård, kampe med rigmandsfædre, hen over hans efterhånden fantastiske karriere, med ophold i bl.a. Ajax, Juventus og Barcelona, skandaler og om livet smed familien, når projektørerne er slukket.

Hummel sportstasker
Er du vel forberedt på den kommende sæson? Er det måske tid til at skifte den gamle taske ud, så har Sportsway netop nu en masse Hummel sportstasker, til rigtig fornuftige priser.
Det danske mærke, leverer nogle lækre og rummelige tasker, i et klassisk design tilsat moderne udtryk. Et rigtig lækker gave, som gør dig klar til forårssæsonen, og pakker dine støvler lækkert ind.

Køb sportstasker fra Hummel her
Cristiano Ronaldo – En drøm bliver til virkelighed
Er der en person der er eksponeret i dagens fodbold, er det Cristiano Ronaldo. Ikke bare på banen, men også udenfor, hvor han har en model som kæreste og hvor han optræder som blikfang for diverse virksomheder.
Derfor er det heller ikke underligt, at der bliver skrevet bøger om ham, med jævne mellemrum. Denne er skrevet af engelske Michael Part, og går også bag facaden og beskriver de kampe, også udenfor banen, som det portugisiske fænomen, har måtte kæmpe, for at opnå den status han har i dag.

Mirakelmageren – Richard Møller Nielsen
Hvem var han egentlig, det her “fynske bøgetræ”, som han blev kaldt? Manden der førte Danmark til den største triumf nogensinde, kun et halvt år efter, at brødrene Laudrup havde kritiseret ham offentligt og pressen havde krævet ham fyret, efter forfejlet kvalifikation?
Her får du historien, om fynboen, der måtte stoppe den aktive karriere alt for tidligt, men efter starten som træner i ydmyge Brobyværk, tog den hele vejen over OB og danske mesterskaber, til assistent for Sepp Piontek og altså til den ultimative triumf i 1992.
Med- og modspillere og folk rundt om Richard Møller Nielsen, fortæller deres historie om den mest succesfulde danske landstræner nogensinde.

Alex Ferguson – Mine erindringer
27 år i samme klub. Det ser man ikke tit i fodboldens verden. Læg dertil en transformation, af en engelsk mastodont, der med hans ansættelse tog tigerspring i udviklingen, overhalede alle de andre og blev den dominerende faktor i mere end 20 år.
Utallige triumfer med Manchester United, fra det første mesterskab i 1992-93 til det sidste pokalløft i hans afskedssæson 2012-2013. En imponerende og ufatteligt karriere sluttede på den rigtige måde.
Så hvad er mere nærliggende, end at reflektere over en karriere, som er få forundt? Det gør Sir Alex Ferguson over 384 sider, hvor han beskriver både hans udvikling store stjerner og talenter, kampe med rivaliserende managers og hvordan det hele kunne hænge sammen, udenfor banen.

Kærlighed og had i La Liga. Barcelona vs Real Madrid.
Er der ét opgør i fodboldens verden, der bygger på had, er det kampen mellem kongeklubben Real Madrid, og de løsrivelses-ænskende katalonere fra Barcelona. Det er i hvert fald sådan, vi kender kampen mellem Real Madrid og Barcelona.
Engelske Sid Lowe, der i mange har arbejdet som rapporter fra det spanske for bl.a. Guardian, går bag om historien om det største opgør i fodboldverdenen.
Hvad er opgørets baggrund, hvorfor hader de to klubbers fans hinanden så intenst, og er det hele så sort/hvid som det ofte bliver fremstillet? En fed bog for enhver fodboldfan.

Tro, håb og Hobro
Der måtte jo komme en bog. For en ting er jo, at en semi-professionel klub, rykkede op i Superligaen, noget andet er, at de har vist som alt andet en prügelknabe. Og så ligger der en spændende historie bag turen fra 2. division til Superligaen.
De to journalister Anders Korsager og Claus Jensen, har fulgt klubben fra dens tid i den tredjebedste række, og til oprykningen og den nærmest sensationelle entre de har gjort i landets bedste række.
En fortælling om spillere der arbejder eller studerer ved siden af fodbolden, som vender brikker i det puslespil, der har rykket en anonym klub fra ligegyldigheden til det tætteste man kommer på stjernestatus.

Lars Elstrup – fra indersiden
Fra matchvinder ved EM i 1992, og manden der sendte os i semifinalen, med hans 2-1 mål i den sidste gruppekamp mod Frankrig, til en mand, der knækkede under presset og endte i kløerne på en sekt, der sendte ham endnu længere ud.
Carsten Fog Hansen og Jens Rasmussen, har skrevet en fængslende bog, om en af de mest kontroversielle personligheder i dansk fodbold. Hvad gik der galt for manden, der havde et køligt venstreben og som havde masser af succes som fodboldspiller?
Hvorfor endte det med psykisk nedbrud og hvad er det i fodboldens verden, der er med til at nogle spillere ikke bare knækker fysisk, men også psykisk?

Mit liv som Elkjær
Gavflab og målscorer. Verdens bedste angriber på sit højeste. Personificeringen af det danske landshold i 80’erne, hvor spillerne ikke bare dominerede i de europæiske klubber, men også med deres personligheder, kom ud over kanten til den danske befolkning.
I bogen fortæller Elkjær, om sin karriere lige fra opvæksten i Frederiksberg Boldklub og Vanløse IF, til storhedstiden i Verona, som han scorede til mesterskabet.
På vanlig vis, fortæller Elkjær om karrieren, der ikke bare byder på lutter opture, men også et temperament han skulle lære at tøjle, og som bl.a. endte i karantæne fra danske ungdomslandshold, og en nedtur i karrierensm efterår.

Luis Suárez – Crossing the Line
Så gjorde han det igen, alså bed en modstander. Ved VM i Brasilien, med millioner, hvis ikke milliarder bag skærmene. Og man tænkte: “Hvorfor? Hvordan?”. Ingen kan være i tvivl om hans talent. Men hvad er det der driver ham, og nogle gange driver Suarez ud over grænsen?
I bogen fortæller han selv sin historie, fra opvæksten med gadefodbold i Montevideo, til turen via Ajax, Liverpool og nu til Barcelona, som en af historiens dyreste spillere.
Og ikke mindst, så fortæller han om den mentalitet, der også fra tid til anden, koger over og bringer ham i problemer.
Mangler du mere inspiration til at finde den rette julegave, kan du med fordel læse denne artikel om julegaver efter budget, hvor du kan finde julegaver i alle prisklasser.
