Det kan godt være, at Crystal Palace er en klub med 110 år på bagen, men at kalde klubben for en magtfaktor i engelsk fodbold, vil være at strække den lidt for langt.

Først i sæsonen 1969-70, så man en Crystal Palace trøje, løbe rundt på et stadion i den bedste engelske række. Man formåede såmænd, at sikre sig tre rekorder i sin første sæson i det der dengang hed First Division: Færrest scorede mål, færrest point af en klub der ikke rykkede ned, samt ikke mindst færrest sejre i en sæson af et hold der ikke rykkede ned.

Klubben overlevede i første omgang 3 sæsoner i ligaen, men røg ned i den fjerde sæson, hvilket på mange måder blev startskuddet til den tilværelse, som elevatorhold, som klubben fra det sydlige London siden har haft. Fire sæsoner i træk i den bedste række, er rekorden for klubben, noget som gentog sig fra 1989 – 1993, men som ikke siden er blevet gentaget.

Legender i en Crystal Palace trøje

Det er ikke mange store engelske fodboldlegender, der har trukket en Crystal Palace trøje over hovedet, men kigger man på de seneste 25 år, finder man dog den måske største spiller i klubbens historie, Ian Wright. Angriberen, der senere blev en endnu større helt i Arsenal trøjen, blev bl.a. en publikumsfavorit, da han med to mål i FA Cup finalen i 1990, var med til at tvinge store Manchester United, ud i en omkamp.

Ellers kan man kigge på Andy Johnson, der over et par sæsoner smækkede 74 mål i kassen for klubben i 140 kampe og senere kom til Everton og Fulham, samt på det engelske landshold.

Også den nuværende walisiske landstræner Chris Coleman, der startede sin karriere i den hvide Swansea trøje, var en profil for Crystal Palace, og det samme kan man kalde Alan Pardew der er nuværende Crystal Palace manager.

Til sidst skal ikke mindst nævnes Kenny Samson, den måske allerstørste legende i en Crystal Palace fodboldtrøje. Samson spillede over 5 år i Crystal Palace, blev kåret til Årets Spiller i klubben 2 gange og kom siden til Arsenal med endnu større succes – hvilket bl.a. førte til 86 landskampe for England.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar