Det er mange år siden, jeg har set så meget frem til et enkelt lands fremtræden til en slutrunde, hvad enten det har været EM eller VM. Det er næsten kun, når det danske landshold deltager, at noget overgår den spænding der er ved at se hvordan Belgien klarer sig til VM i Brasilien.

Den ellers så stolte fodboldnation, der dels ikke har deltaget ved en VM slutrunde siden 2002 og dels har været så langt nede på FIFAs rangliste, at seedningerne har været imod Belgien når der skulle trækkes lod til kval-grupperne.

Men nu er en ny gylden generation, efter den gyldne generation i 80'erne og til dels 90'erne, klar til at sende Belgien tilbage i folks fodboldbevidsthed. Der er sågar dem der mener, at Belgien kandiderer til titlen – det vil tiden vise om det holder vand.

Belgiens VM trøje

Belgien VM hjemmebanetrøje

Belgien VM hjemmebanetrøje – udlånt af UniSport.dk

De røde djævle, bliver Belgien traditionelt kaldt. Og det kan man jo godt forstå når man kigger på deres landsholdstrøje i hvert fald. Den kraftige røde dominerer den belgiske landsholdstrøje, og så ser man, at man inkorporerer det belgiske flag på både krave, ærmer og midt på brystet.

Trøjen er produceret af det schweiziske mærke Burrda, som ikke er så kendt herhjemme, men som dog også laver trøjer til klubber rundt omkring i verden, lige fra Al Sadd fra Qatar, til rugbyholdet Northampton Saints fra England.

Du kan få alle Belgiens VM trøjer, i en “Authentic” udgave til både børn og voksne, hos UniSport.dk →

Farver og design

Belgien VM udebanetrøje

Belgien VM udebanetrøje – udlånt af UniSport.dk

Som allerede nævnt, så går man hvad man kan, for at få det belgiske flag til at være en del af den belgiske VM trøje. Men man gør også opmærksom på, at Belgien er et monarki, med at stort tryk af en kongekrone i det ene hjørne af trøjen. I det hele taget, er det en trøje fyldt med detaljer, også i form af det belgiske flag i højre side på brystet.

Udebanetrøjen er heller ikke af den kedelige slags – tværtimod. Igen har vi at gøre med en mørk trøje, hvilket stiller store krav til åndbarheden i trøjen, når den brasilianske hede gør sit til at spillerne kan holde varmen. Igen har man det belgiske flag på kraven og ærmer, og så har man lavet skrå striber i gul og rød, fra højre skulder til venstre hofte.

Så hvor man f.eks. hos Holland og Italien skal kigge godt efter, for at finde farverne fra flagene, så kan man ikke overse det hos Belgien.

Belgiens VM legender

Med deltagelse ved 6 VM slutrunder i streg mellem 1982 og 2002, og deltagelse ved 5 slutrunder derudover, er der masser af historie at kigge på.  Det absolut højdepunkt, var VM i 1986, hvor man, lidt bittert naturligvis, endte som nr. 4 efter nederlag i semifinalen til Argentina og til Frankrig i kampen om 3. pladsen.

Inden da, havde man sendt først en af favoritterne, Sovjetunionen, ud i 1/8 finalerne, mens Spanien blev sendt ud i kvartfinalen. Derfor er alle tre belgiske VM legender, da også spillere der var med dengang.

Jan Ceulemans

Ceulemans blev i 2004 udvalgt til en liste over de 125 bedste nulevende spillere i historien. Det fortæller meget godt om en spiller, der er en af de helt store i belgisk fodboldhistorie. 3 VM slutrunder, landskampsrekord og delt belgisk topscorer ved VM 1986, med tre mål – alle i knockout-kampene.

Jan Ceulemans var en dominerende offensiv midtbanespiller, med en god sans for hvor målet står, hvilket et to-cifret antal mål i alle sæsoner i hans klubkarriere (pånær debutsæsonen), samt 23 mål i 96 landskampe beviser.

Eric Gerets

En landsholdskarriere på intet mindre end 16 år, 3 VM slutrunder og æren som anfører i 11 år, understreger Eric Gerets betydning for det belgiske landshold, i dettes storhedstid i specielt 1980'erne. Eric Gerets var en af Europas allerbedste højre backs, og var lige så stor en del af triumfen ved VM 1986.

På klubplan var Gerets en del af PSV Eindhovens triumf i Mesterholdenes Europa Cup (senere Champions League) i 1988, som anfører, i øvrig sammen med Ivan Nielsen, Søren Lerby og Jan Heintze.

Jean-Marie Pfaff

Jean-Marie Pfaff - belgisk keeper legende

Jean-Marie Pfaff – belgisk keeper legende

Man siger, at målmand skal være lidt skøre. Og skør er et udemærket prædikat at sætte på Jean-Marie Pfaff. Han var kendt som en keeper, der hverken skånede sig selv eller sine modstandere, hvilket bl.a. Preben Elkjær fik at mærke ved EM 1984, da Pfaff forsøgte at slagte Elkjær da denne var alene igennem.

Men ude over at være en skør keeper, var Pfaff også en fremragende keeper. Som en del af Belgiens storhedstid i 80'erne, på et hold der spillede offensiv fodbold, var netop keeper pladsen måske endnu vigtigere. Og kåringen som turneringens bedste keeper ved VM 1986 understreger blot hans evner og betydning for det belgiske landshold.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar