Hver sæson bringer sin nye udgave af fodboldtrøjer blandt alverdens klubber. Diverse designere kommer derfor på arbejde med hele tiden at tænke nyt og samtidig bevare klubbens identitet i trøjens design. Nogle gange kan man dog spørge sig selv, om manden/kvinden bag designet har haft lidt for frie hænder, eller bare er løbet tør for idéer, for ind i mellem ser vi trøjer der mildt sagt skiller sig ud fra mængden.
Derfor er det også sjovt at tage et kig på, hvor det er gået galt når designere og andre beslutningstagere har forsøgt at udfordre traditionen. Små ændringer er som regel nemmere at slippe afsted med end store, men nogle gange må man jo gøre et forsøg for at finde grænsen. Jeg har samlet 32 trøjer der på hver sin måde skiller sig ud. Nogle har et interessant farvevalg, andre har et besynderligt design. Det er helt op til dig om du kan lide de fodboldtrøjer jeg har fundet plads til på listen, men ingen kan vidst være i tvivl om, at de alle bryder med traditionerne.
Da Spiderman kom forbi
Man kan næppe beskylde Atletico Madrid for at være en kedelig klub, det virker i hvert fald ikke til, at der sådan for alvor er helt ro i den klub. Sjovt nok kom en af de mest spektakulære beslutninger omkring klubbens trøje, da den ellers meget flamboyante præsident Jesus Gil y Gil var skredet fra posten.
I sæsonen 2004-05 fik man en ny og noget anderledes udebanetrøje da hovedsponsoren Columbia Pictures, skulle bruge eksponering af Spiderman 2. Hjemmetrøjen kunne man ikke pille for meget ved, men det gik så til gengæld ud over udebanetrøjen.
Du kan I øvrigt finde de laveste priser, på Atletico Madrids trøjer lige her.
Camouflage med feminint strøg
Der er rigtig meget gråvejr i Skotland, men i Glasgow findes der en klub der i hvert fald prøver noget anderledes når det kommer til fodboldtrøjer og deres design. Til sæsonen 2009-10, præsenterede Partick Thistle i hvert fald en anderledes udebanetrøje med lidt kulør.
Ikke alene havde man valgt at gå over i noget camouflage design, samtidig havde man lige valgt at give det et feminint touch med lidt lyserødt. Præcist hvad tankerne bag designet har været vides ikke, men anderledes er det da.
Hvor kom den fra?
En ting er at gå lidt over gevind når designeren sidder og skal komme på nye idéer. Noget andet er at komme på et design der på ingen måde kan relateres til klubben i øvrigt.
Det var tilfældet med Chelseas udebanetrøje i årene 1990-92 hvor man, med Commodore som sponsor, repræsenterede klubben på udebane i en form for skævvredet skakbræt i rød/hvide farver.
At trøjen holdt i to sæsoner kan man godt undre sig lidt over, men nogen må jo have kunnet lide den – forstå det hvem der kan.
Find i øvrigt Chelseas nyeste trøjer lige her.
Kedeligt og underligt
I 1996 spillede San Jose Clash i denne yndigt designede fodboldtrøje der må være designet af en person, der nærmest hader pang-farver. Hvor inspirationen kommer fra er svær at sige, men man må da sige, at det er et gennemført valg af farver.
Ja, lige bortset fra den røde farve der så bliver brugt til sponsor og numre. Lidt takker fra udskæring til shorts og lidt forsøg på noget liv på ærmerne, gør ikke trøjen pænere. Nogle gange skulle man bare været stoppet og holdt en kaffepause, før man tog den endelige beslutning.
Guld er ikke en fodboldfarve
FCK har gjort det til en vane, at bære guldtrøje i den sidste hjemmekamp i sæsonen såfremt mesterskabet allerede er i hus (og det er jo sket et par gange de seneste sæsoner). Og det er da en oplagt måde at fejre titlen på – det gør bare ikke trøjen kønnere.
Når det kommer til fodboldtrøjer, er guld bare ikke en farve der egner sig til at være en dominerende farve. Hvid er klassisk og stillistisk, mens guld blot er “over the top”og lidt for meget “bling bling”. Man kan dog ike beskylde den for at være kedelig og som sådan passer den godt på FCK som klub.
Vil du have FCKs nyeste trøjer? Tag et kig her.
Hvem fandt på de farver?
Vi forsætter lige i stilen hvor det måske ikke er selve designet, men valget af farver der skaber en grim fodboldtrøje. Hvad der lige præcis ligger til grund for valget af grå og rød i Cremoneses trøje ved jeg ikke, men det er ikke en farvekombination man ser særlig tit – og det er der en årsag til skulle jeg mene. Man kan næppe påstå, at der ikke kan lægge en fornuftig grund til valget af farver, men mit umiddelbare bud er, at den ikke bunder i grafiske farveprincipper.
Det har dog ikke afholdt stjernespillere som Gianluca Vialli og Anders Limpar i at spille for klubben, som i dag frister en tilværelse i den tredjebedste italienske række, mens sidste gang man var i Serie A var i 1995-96 hvorefter man oplevede en nedtur der førte klubben helt til Serie C2, den fjerdebedste række i Italien.
Rødvin på en dug
Bordeaux har et ganske udemærket fodboldhold der fra tid til anden både leverer gode resultater og store spillere (hvem sagde Zidane?). Og deres hjemmebanetrøje er da også en ganske klassisk fodboldtrøje. Til gengæld er deres udebanetrøje i denne sæson, en noget blandet sag. Mest af alt ligner det en pæn hvid dug, som et par lidt for rødvinsfulde franskmænd har brugt som klud til at spytte rødvinen ud på, til vinsmagningen.
I og for sig er farverne jo pæne sammen, men noget tyder på, at der leget lige lovligt meget, og på en eller anden underlig måde, formår designet også at fjerne fokus fra sponsoren på maven. Nogle vil måske synes det er godt nok, men Kia er måske ikke helt enig.
Drenge der elsker grøn skak
I Columbia holder man sig heller ikke tilbage fra at lave fodboldtrøjer med specielle designs. Her er der ikke mindst den relativt nye klub Boyacas Chico FC, der med kun 10 år på bagen, allerede nu befinder sig i den bedste columbianske fodboldrække.
De er ikke det første hold til at iføre sig skakternede trøjer, med bl.a. det kroatiske landshold som eksempel, men det gør det ikke kønnere, specielt ikke i kombination med den lyse grønne og og hvid. Hvorfor den farvekombination overhovedet er endt sådan ved jeg i øvrigt ikke, da klubbens logo er orange og sort. Heldigt er det i hvert fald ikke faldet ud.