Der er måske ikke så mange der ved det, eller tænker over det, men Uruguay vandt faktisk den første VM slutrunde. Og vandt igen i 1950, da man leverede det er nærmest kan betegnes som en sensation, og slog Brasilien på hjemmebane på selveste Maracaña og på den måde fratog Brasilien muligheden for en hjemlig triumf.

I nyere historie er det dog ikke blevet til så forfærdeligt meget at fejre for Uruguay ved VM slutrunder. Efter man fik en 4. plads ved 1970 slutrunden i Mexico, skulle der gå 36 år, før man igen stak hovedet frem og viste, at man har en tradition for at fostre store spillere. Det skal man så forsøge at vise igen i år, hvor stjerner som Edinson Cavani, Luis Suarez og VM 2010's store profil Diego Forlan skal forsøge at gentage 4. pladsen fra for 4 år siden.

Uruguays VM trøje

Uruguay VM hjemmebanetrøje

Uruguay VM hjemmebanetrøje – udlånt af UniSport.dk

I starten af 1990-tallet, kan man roligt sige, at Uruguay eksperimenterede med farverne og designet på trøjerne. Mørkeblå, råd, striber og sågar grøn var en del af hjemmebanetrøjen, indtil man i 1910 valgte at holde sig til den lyseblå farve, som vel bedst kan betegnes som en blanding af de blå og hvide striber på Uruguays flag.

Trøjen er produceret af Puma, ligesom den italienske VM trøje i øvrigt, og man kan sagtens se lighederne. Der er dog små subtile forskelle, bl.a. i siden af trøjen, hvor den hvide stribe sidder længere ude og føres hele vejen ned til bunden af trøjen.

Du kan få alle Uruguays VM trøjer, i en “Authentic” udgave til både børn og voksne, hos UniSport.dk →

Farver og design

Puma har på en elegant måde, fået inkorporeret Uruguays flag, med blå og hvide striber i en lille halvcirkel på ydersiden af ærmerne, ligesom man har blandet den hvide og blå, med en guldkant ved kraven og ned langs siden af maven. Ellers må vi sige, at trøjen er meget klassisk, uden vilde effekter, men med et meget rent udtryk.

Udebanetrøjen er ikke på nogen måde vildere end hjemmebanetrøjen. Man har “vendt farverne om” og nøjes med en guldkant på national-emblemet, og ellers holdes trøjen i en hel hvid farve, igen uden effekter af nogen art. Man kan måske sammenligne trøjens design lidt med den indstilling, Uruguay plejer at spille med: Ikke så meget halløj, det skal være simpelt og kontakt, men stadig elegant.

Uruguays VM legender

Uruguay var som allerede nævnt, de første til at hive VM trofæet i land, da man var værter i 1930. Og var det ikke for boykots i både 1934 og 1938, er det ikke udelukket, at landet i dag ville have haft i hvert fald en mere titel, da man på daværende tidspunkt, var en dominerende kraft i fodboldverden, bl.a. med to olympiske titler i 1924 og 1928.

Man måtte vente til 1950 med at hive den anden titel i land og siden er det så kun blevet til 3 stk. 4. pladser, senest for 4 år siden. Derfor er min jagt på VM legender også foretaget i starten af VM historien, og med en afstikker til VM 2010, hvor vi igen for alvor så hvilke spillere det lille land, på størrelse med Danmark, kan producere.

Juan Alberto Schiaffino

Schiaffino scorer til 1-1 i VM finalen i 1950 på Maracana

Schiaffino scorer til 1-1 i VM finalen i 1950 på Maracana

Schiaffino var en del af det legendariske landshold, der i 1950 tog fusen på alle, og prikkede hul på den brasilianske fest-ballon, der var klar til at fejre hjemlandets første VM titel nogensinde på legendariske Maracaña. Bl.a. scorede han det udlignende mål i finalen, og var turneringen igennem, det måske vigtigste kort for Uruguay.

IFFHS kårede Schiaffino til den bedste spiller Uruguay kunne prale af i 1900-tallet, hvilket på sin vis er bemærkelsesværdigt, med kun 21 optrædener for landsholdet. Han var i øvrigt halvt italiener (på fars side – mor var fra Paraguay), og optrådte fra 1954 4 gange for det italienske landshold.

Óscar Míguez

Præcis som Schiaffino var Míguez en vigtig og afgørende del af det uruguyanske landshold, der hev VM trofæet hjem i 1950. Han blev sit lands topscorer i turneringen med 5 mål, bl.a. sendte han Uruguay i finalen med to mål i semifinalen mod Sverige, som man vandt 3-2.

Sammen med sin landsmand, var Míguez også en del af holdet i 1954, da man måtte nøjes med en 4. plads. Her blev det til 3 mål, hvilket samlet gør Miguéz til den mest scorende spiller for Uruguay ved VM nogensinde.

Diego Forlan

Efter mange års VM tørke, var der næppe ret mange der havde regnet med, at Uruguay med Forlan i spidsen, skulle gå hele vejen til semifinalen. Forlan endte som delt topscorer i turneringen, og blev kåret til VMs bedste spiller. En stor triumf for Forlan, der efter et mislykket ophold i Manchester United, havde fundet sin fodboldlykke i Spanien hos først Villarreal og siden Atletico Madrid.

Forlan debuterede for Uruguay i 2002, samme år som han fik sin VM debut i den sidste gruppekamp mod Senegal, hvor han i øvrigt reducerede til 2-3. Det vil altså være hans 3. VM slutrunde i år og spørgsmålet er dels, om Forlan får lige så stor indflydelse som i 2010 og dels om Uruguay kan gentage præstationen.

VN:F [1.9.22_1171]
Indlæggets karakter
Rating: 0.0/5 (0 stemmer afgivet)

Skriv en kommentar